Om Automade

Hos Automade arbejder vi eksklusivt med datadrevet indkøbsanalyse, konkurrenceudsættelse og kontrakt- og leverandørstyring inden for områderne kopi/print, it-hardware og mobiltelefoni/-data. Vi samarbejder aktivt med vores kunder om at analysere og tilvejebringe kundernes besparelsespotentiale. Endvidere bistår vi naturligvis med den efterfølgende gevinstrealisering gennem private udbud eller EU-udbud, samt det praktiske indkøb på vegne af kunden. Dette har medført et trecifret millionbeløb i besparelser til vores kunder.

Vores arbejdsmetoder er rodfæstet i e-Procurement, hvor vi anvender forskellige egenudviklede løsninger og 3.parts standardprodukter, tilpasset den enkelte kundes behov.    

Teamet omkring Automade består af specialister med erfaring fra bl.a. Implement Consulting Group, der i gennemsnit har mere end 17 års erfaring med it-indkøb fra såvel den offentlige som den private sektor.