Reference: Advokaterne Sankt Knuds Torv

Som advokat er man vant til at benytte sig af sagkyndige fagfolk, når spørgsmål drejer sig om andet end ren jura, eksempelvis i retssager om mangler ved byggeri el.lign.

Således valgte Advokaterne Sankt Knuds Torv da også at få professionel hjælp, da der skulle indkøbes nyt udstyr.

Vi havde tidligere en langtidskontrakt, men vi følte, at vi blev lidt snydt. Derfor ville vi ikke indgå en langtidskontrakt, men købe udstyret.

Selv om vi er advokater, er vi novicer på netop dette område, og derfor fandt vi det indlysende at søge hjælp fra folk, der har netop dette som deres speciale.

Og det har vi ikke fortrudt, siger advokat Ulrik Grønborg.

Konsulenterne hjalp med at kortlægge advokatfirmaets behov og pegede på, at der siden firmaet sidst handlede udstyr var kommet nye tekniske muligheder.

Med konsulentens hjælp blev der udarbejdet udbudsmateriale og fire leverandører blev udvalgt. Heraf besøgte advokaterne de to og valgte derefter et tilbud, der så fordelagtigt ud.

Vi var glade for den professionelle vejledning, vi fik, og vi har siden været særdeles godt tilfredse med købet.

Det har sparet os for mange timers arbejde og problemer, og vi vil ikke tøve med at anbefale andre at benytte professionel assistance i den type sager.

Vi følte, at vi blev taget meget alvorligt af konsulenterne, selv om vi jo er en lille kunde sammenlignet med andre, og det virkede meget betryggende, understreger Ulrik Grønborg

Tilbage til Reference-oversigt

Analyse

Optimeringsforslag på baggrund af kundens faktiske behov, interne processer og eksisterende aftaler.
Læs mere

Konkurrenceudsættelse

Udarbejdelse af udbudsmateriale samt forhandling med leverandører.
Læs mere

Kontrakt- og leverandørstyring

Løbende indkøb og administration af kontrakter samt leverandørkontakt.
Læs mere